Når den nye live-action-tilpasning af Disney ‘ s animerede klassiske, Aladdin, rammer biograferne på fredag, det vil være blot det seneste skridt i den meget lange historie fortælling — en med overraskende oprindelse. Rags-to-riches-historien om en gadepindsvin ved navn Aladdin, der beder en genie i en lampe om at gøre ham til en prins, er et fantasiværk. Og alligevel siger nogle lærde, at den centrale karakter delvis kunne inspireres af en rigtig person.,
Her er hvad vi ved og ikke ved om historiens historie, ifølge lærde, der har studeret oprindelsen Aladdin-historien:
hvor gammel er den originale historie om Aladdin?
tidligere har kredit for at fortælle historien om Aladdin ofte gået til Antoine Galland, en lærd og diplomat, der fungerede som sekretær for den franske ambassadør i Konstantinopel i det 17.århundrede. Han arbejdede på Biblioth..ue Orientale, et videnskabeligt encyklopædi på fransk, som ville have været velkendt af alle, der udførte arbejde relateret til Mellemøsten på det tidspunkt., Og afgørende var han den første europæiske oversætter af Les mille Et une nuits: Contes Arabes (“1001 Nights: Arabian tales”), undertiden kendt på engelsk som et tusind og en nat eller Arabian Nights.
Tusind og Én nat begyndte som en serie af oversættelser af et ufuldstændigt manuskript af en middelalderlig arabisk-samling, der dateres tilbage til slutningen af det 14 århundrede, siger Muhsin J. al-Musawi, Professor i arabisk og Sammenlignende Studier ved Columbia University og ekspert i Arabian Nights., Mellem 1704 og 1706 udgav Galland syv bind, bestående af omkring 40 fortællinger spredt over 282 nætter med historiefortælling.
men selvom disse fortællinger var af middelalderlig oprindelse, kan Aladdin være en nyere opfindelse. Forskere har ikke fundet et manuskript af historien, der går forud for den version, der blev offentliggjort i 1712 af Galland, som skrev i sin dagbog, at han først hørte historien fra en syrisk historiefortæller fra Aleppo ved navn Hanna Diyab den 8.maj 1709.
i 1709 havde Galland oversat alle historierne i det originale ufuldstændige manuskript, han havde arbejdet med, og forsøgte at finde de andre. “Da Galland løb tør for historier i sit Arabiske manuskript af nætterne, indsatte hans udgiver historier fra en tyrkisk samling i det ottende bind for at imødekomme den offentlige efterspørgsel efter flere historier,” siger Horta., “Dette vred Galland og fik ham til at skaffe historier for at udfylde yderligere mængder.”
måske på jagt efter flere ledetråde gik Galland til lejligheden til sin ven og rival Paul Lucas, en “tomb raider”, der rejste frem og tilbage mellem Paris og Mellemøsten for at tilfredsstille Louis .ivs smag for juveler og andre dyrebare genstande fra regionen. Lucas ‘ lejlighed, fuld af hans samlinger, var blevet en turistdestination i sig selv, og det var der, Galland først mødte Diyab, der ledsagede Lucas som rejsekammerat og tolk, på Mar. 25, 1709., da Galland spurgte den unge syriske, om han kendte nogen “Arabian Nights” – historier, sagde Diyab, at han gjorde det. Over en række en-til-en-møder, Diyab fortalte Galland historien om Aladdin, ud over andre nu berømte historier som Ali Baba og De Fyrre Tyve. Disse historier endte i bind ni til 12 af Gallands oversættelse af The Thousand and One Nights, afsluttet i 1717.forskere har længe vidst, at Diyab gav Galland historien om Aladdin, men de ved ikke præcis, hvor Diyab hørte historien i første omgang.,
“Vi ved ikke, om Diyab skabte historie ved at kombinere elementer, som han lærte ved at høre andre historiefortællere — i Aleppo eller på rejse gennem Middelhavet til Paris — eller om han har hørt hele historien i denne form, og blev optaget i et manuskript, eller om han fandt et nu tabt håndskrift, historien og gav det videre til Galland,” siger Paulo Lemos Horta, forfatter af Fantastiske Tyve: Hemmelige Forfattere af Arabian Nights, der redigeret en oversættelse af Galland ‘ s Aladdin af Yasmine Seale, der kom ud i 2018.,
få din historik Fi?på Onet sted: Tilmeld dig newslettereekly TIME History ne ?sletter
Hvor finder Aladdin sted?
forskere har set en blanding af forskellige steder i Aladdin-historien. I den nyeste filmtilpasning er designet af sultanens palads inspireret af et Burmesisk tempel. Gallands Aladdin-historie er eksplicit sat i Kina, men den verden, den beskriver, ser ikke ud til at matche det rigtige sted. “Personerne lever i et samfund, der er defineret af muslimsk praksis,” siger Horta. “Selve kendsgerningen om en genie, der kommer ud af lampen, betyder, at historien er blevet grundigt Arabiseret.,”(Genie, eller jinni, mytologi har sin egen lange historie.)
Arafat A. Razzaque, en forsker ved Center for Islamiske Studier ved Cambridge Universitet, påpeger, at tidlig arabisk beskrivelser af en eksotiske, fjerne jord blev ofte om Kina. Tidlige britiske skildringer af Aladdin-historien i pantomime teaterproduktioner og viktorianske illustrerede tekster skildrede også kinesiske elementer, hvilket afspejler briternes fascination af regionen omkring det tidspunkt, hvor briterne kæmpede for opiumskrig der.,Disneys animerede musikalske version fra 1992 skulle oprindeligt indstilles i Bagdad, Iraks hovedstad, men aktuelle begivenheder fik filmskabere til at skifte gear. Som en af instruktørerne af den film har John Musker forklaret: “vi holdt det Bagdad i vores første behandling, og så skete Golfkrigen — den første Golfkrig. Roy Disney sagde ,’ dette kan ikke være i Bagdad.’Så jeg tog breve og gjorde en rodet anagram og kom op med Agrabah. Vi kom op med et par suppleanter.”Han debunkede også rygter om, at Agrabah var “post-apokalyptisk, futuristisk eller på en anden tid.,”
er Aladdins karakter baseret på en rigtig person?,
På trods af historiens fantastiske elementer tror lærde nu, at hovedpersonen faktisk kan være baseret på en rigtig persons virkelige oplevelser. “Nu gøres der meget ny forskning om manden bag Aladdin,” siger Ra..a .ue.
mange lærde tror nu, at den mand kunne være Diyab selv. selvom Galland aldrig krediterede Diyab i sine offentliggjorte oversættelser af Arabian Nights-historierne, skrev Diyab noget af sit eget: en rejsebeskrivelse skrevet i midten af det 18.århundrede. I det minder han om at fortælle Galland historien om Aladdin., Historikeren Jmer .me Lentin fandt dette dokument i Vatikanets bibliotek i 1993, men det blev først mere kendt før for nylig. Lentin og kolleger historiker Bernard Heyberger offentliggjort en fransk oversættelse af Paule Fahmé-Thiéry, i 2015, og en ny engelsk oversættelse af denne rejsebeskrivelse og analyse af tekster af Elias Muhanna og Johannes Stephan forventes at komme ud i 2020.
i det memoir beskriver Diyab sin egen hårde opvækst og den måde, han undrede sig over Versailles ‘ ekstravagance., Beskrivelserne, han bruger, lignede meget beskrivelserne af det overdådige palads, der endte i Gallands version af Aladdin-historien. Med det i tankerne, Horta mener, at ” Aladdin kan være den unge arabiske Maronit fra Aleppo, undrer sig over Versailles juveler og rigdom.”
denne ID.er enormt vigtig i historiens historie., For 300 år, har forskere troet, at klude-til-rigdomme historien om Aladdin kunne have været inspireret af afbildninger af fransk eventyr, der kom ud omkring samme tid, eller at historien blev opfundet i det 18 århundrede periode som et biprodukt af fransk Orientalism, en fascination med stereotype eksotiske Mellemøsten luksus, der var fremherskende dengang. Ideen om, at Diyab måske har baseret det på sit eget liv — erfaringerne fra en mellemøstlig mand, der støder på franskmændene, ikke omvendt-vipper manuskriptet.,
“Det er en mind-blowing revision af vores forståelse af, hvor historien kom fra — den erkendelse, at Aladdin er ikke bare fantasi om en 60-årig fransk lærd og oversætter, men at den var født gennem den narrative færdigheder og markant oplevelse af en 20-årig rejsende fra Aleppo,” siger Horta. “Diyab var ideelt placeret til at legemliggøre den overlappende verden i øst og vest og blande historiefortællingstraditionerne i sit hjemland med hans ungdommelige observationer af undringen i det 18.århundrede Frankrig.,”
i rejsebeskrivelsen beskriver Diyab, hvordan Lucas præsenterede ham i retten i Louis .iv i Versailles som en slags nysgerrighed. “Lucas insisterede på, at Diyab kjole i stereotypically Orientalsk mode — en lang tunika, baggy pantaloons, et tørklæde af Damascene stof, en dyrebar bælte, en sølv dolk og en pels hætte fra Cairo,” siger Horta. “Diyab blev også bedt om at bære et bur indeholdende to jerboer til præsentation for ‘sultan Of France.’
“Diyab selv kom fra en beskeden baggrund, og hungrede efter klassen opstigning, der fandt sted i story of Aladdin,” siger Horta., “Han ville have en markedsbås, og i Aladdin-historien lover tryllekunstneren, der er maskeret som Aladdins onkel, at sætte ham op som en kludhandler med en egen butik, så han kan leve som en gentleman. Som teenager Diyab havde været en lærling med en af de store handelsskibe familier Levant, men han var blevet afskediget, slutter hans håb om at opnå succes i den indbringende tekstil-handel i Aleppo.”
så Diyab løb væk hjemmefra og mødte til sidst Lucas., Diyab gik til sidst tilbage til Aleppo, efter at Lucas løb fra sit løfte om at få ham en position på den franske konges bibliotek med arabiske manuskripter. At bo i Aleppo syntes at være lettere for Diyab som voksen end som teenager, som en folketælling viste, at han havde et af de større huse i byen. “gik tilbage og gjorde det godt,” siger Horta.
Hvorfor er Aladdin blevet genskabt så mange gange?
til de lærde, der studerer fortællingen, er dets fortællingsdrama ikke den eneste grund til, at fortællere fortsat finder grund til at vende tilbage til Aladdin.,
det afspejler ikke kun “en historie om franskmændene og Mellemøsten, men også mellemøstlige, der kommer til Paris, og som taler til vores verden i dag,” som Horta udtrykker det. “Den dag Diyab fortalte historien om Aladdin til Galland, der var optøjer på grund af fødevaremangel i løbet af vinteren og foråret 1708 til 1709, og Diyab var følsom over for disse mennesker på en måde, som Galland ikke er. Når du læser denne dagbog, ser du denne solidaritet blandt araberne, der var i Paris på det tidspunkt. Du ankommer med ingenting, og der er et netværk af mennesker, der hjælper hinanden., Der er lidt i skrifter af Galland, der tyder på, at han var i stand til at udvikle en karakter ligesom Aladdin med sympati, men Diyab erindringer afslører en fortælleren dygtige til at opfange de karakteristiske psykologi af en ung hovedperson, samt anerkende den slags uretfærdigheder og muligheder, der kan omdanne den sti af alle unge eventyrer.”
ra..a .ue tilføjer, ” hvad der viser er en historie med mere komplekse interkulturelle relationer. Syrerne underviste i arabisk i Paris, i Rom., Aleppo var en kosmopolitisk verden, det sted, hvor kaffehuse kommer fra-en livlig historiekultur.”
og det faktum, at det blev genskabt gennem årene, er et bevis på, at historien taler til et tidløst tema, ikke kun et, der er forankret i visse landes historier.
Aladdin er en af folkeeventyrene “centralt for det postmodernistiske og også postindustrielle og imperialistiske sind,” siger al-Musa .i. “Direktører finder noget materiale der til at klare den nye verdensorden, ikke nødvendigvis for at acceptere det, men at krydse det, parodiere det og også udsætte det.”
skriv til Olivia B. waa Writeman på [email protected].,
Skriv et svar