Poseidon | Tombouctou

den græske Mytologi >> græske Guder >> Hav-Guderne >> Triton

græske Navn

Τριτων

Udtale

Tritôn

latinske Stavemåde

Triton

Oversættelse

den Tredje (tritos)

Triton med conch-shell trompet, Paestan rød-figur krater C4th B.,C., J. Paul Getty-Museet

TRITON, som var en fisk-tailed havet-gud, søn og herald of Poseidon, der tavs bølgerne med sin konkylie-shell trompet.

Triton blev også beskrevet som guden for Tritonis, en stor saltsø i Libyen. Da Argonauterne befandt sig strandet midt i ørkenen, hjalp han dem med at finde passage fra søen tilbage til havet.

Trtion blev afbildet i græsk vase maleri som fisk-tailed havmand, undertiden skægget, undertiden ungdommelig. I græsk skulptur og mosaik fik han ofte en dobbeltfisk eller delfinhale., Mosaik kunst tilføjede også et par krabbe-klo “horn”, grøn-farvet hud, og lejlighedsvis et par heste forben. Som Poseidons Herold havde han en bevinget pande og konkylietrompet.

Triton blev ofte multipliceret til en række havånder kaldet tritoner, der blev betragtet som satyrlignende daimoner (ånder) i havet.

FAMILIE AF TRITON

FORÆLDRE

POSEIDON & AMPHITRITE (Hesiod Theogony 939, Apollodorus 1.28, Jorden Forord)

AFKOM

ENCYKLOPÆDI

Kilde: Ordbog over græske og Romerske Biografi og Mytologi.,

den KLASSISKE LITTERATUR CITATER

HAV-GUD TRITON

Heracles wrestling Triton, Athenske sort-figur amphora C6th B. C., British Museum

Hesiod, Theogony 930 ff (trans. Evelyn-Hvid) (græske epos C8th eller C7th B. C.) :
“Og Amphitrite og højt-brølende Jorden-Shaker blev født stor, bred afgørelse Triton, og han ejer dybet af havet, der bor med sin kære mor, og herren hans far i deres gyldne hus, en frygtelig gud.”

Pseudo-Apollodorus, Bibliotheca 1., 20:
” da det var tid til fødslen, Prometheus. . . ved floden Triton slog headeus ‘ hoved med en økse, og fra sin krone sprang Athene (Athena) op.”

Pseudo-Apollodorus, Bibliotheca 3. 144:
“De siger, at hun efter Athenes fødsel blev opdrættet af Triton, der havde en datter ved navn Pallas.”

Pseudo-Hyginus, forord (trans. Grant) (Roman mythographer C2nd A. D.) :
“Fra Neptunus og Amphitrite : Triton.”

Pseudo-Hyginus, Astronomica 2. 23:
“der er en historie, der ligner denne om skallen af Triton., Også han, da han havde udhulet den trompet, han havde opfundet, tog den med sig mod Gigantes (giganter), og der blæste mærkelige lyde gennem skallen. De Gigantes, frygtede, at nogle vilde dyr var blevet bragt af deres modstandere, tog på flugt, og således blev overvundet og kom i deres fjenders magt.”

Ovid, metamorfoser 1. 332 ff (trans. Melville) (Roman epic C1st B. C. Til C1st A. D.,):
” havets herre (rektor Pelagi) lagde ved sit trestrengede spyd og beroligede bølgerne og kaldte fra den dybe Triton, havfarvet, hans skuldre barnacled med havskaller, bad ham blæse sin ekko-konkylie for at byde floder, bølger og oversvømmelser gå på pension. Han løftede sit horn, sin hule spiralformede hvirvel, hornet, der lød midt i havet, fylder bredden af daggry og solnedgang rundt om i verden; og da det rørte ved Guds våde skæggede læber og tog vejret og lød tilbagetog, hørte alt det brede vand i landet og havet det, og alle hørte dets stemme adlød.,”

Heracles wrestling Triton, Athenske sort-figur zone cup C6th B. C., J. Paul Getty-Museet

Ovid, Metamorfoser 2. 6 ff:
” i bølgerne boede Havguderne (Di Caerulei), Aegeon, hans enorme arme sammenflettet omkring ryggen af gigantiske hvaler, tvetydige Proteus, Triton med sit horn.”

Virgil, Aeneid 10. 209 ff (trans. Dag-Le Lewisis) (Roman epic C1st B. C.,):
” hans skib var den kæmpe Triton, lyden af Hvis konkylie skræmte det Mørkeblå vand; dens dyppende figurhoved den Behårede bagagerum af en mand til taljen, bælg maven en stor fisk.”

Propertius, Elegies 2. 32 (trans. Goold) (Roman elegy C1st f.kr.):
“lyden af vand, der sprøjter hele vejen rundt, han bassin, når Triton pludselig hælder en springvand fra hans læber.”

Propertius, Elegies 4. 6:
” Triton hylder resultatet på sin konkylie, og om frihedens standard klappede alle gudinder i havet deres hænder.”

Cicero, de Natura deorum 2., 35 :
” Tritons trident, der hævede rødderne af kavernøse hvælvinger under det bølgende hav, kastede fra dybet himmelhøjt en massetræn.”

Nereus, Triton, og Heracles, Athenske sort-figur hydria C6th B. C., Metropolitan Museum of Art

Nonnus, Dionysiaca 1. 60 ff (trans. Rouse) (græske epos C5th A. D.) :
” Triton hørt skuffet brølen af Zeus, og brølede et ekko bemærk at Kronides (Cronides) med sin konkylie i form af bryllup sang.”

Nonnus, Dionysiaca 36., 92 ff :
” stormfulde trompet af havet brayed i ørerne af Phoibos (Phoebus) –en broadbeard Triton boomede med hans egne konkylie, som en mand, halv-færdige, fra lænden ned i et grønligt fisk–den Nereides råbte battlecry–Arabiske Nereus skubbet op af havet og brølede ryster hans trefork.”

Nonnus, Dionysiaca 43. 203 ff :
” Den broadbearded Triton lød hans venligst den gale kamp–han har lemmer af to slags, en menneskelig form og en anden krop, grøn, fra lænd til hovedet, halvdelen af ham, men hængende fra hans afsluttende våd lænder en kurvet fiskehale, kløvet.,”

HERACLES WRESTRESTLES Triton

Herakles er afbildet brydning Triton i tidlige athenske vase maleri (se billeder på denne side). Historien er sandsynligvis en variation af fortællingen, hvor helten fanger Nereus, den gamle mand i havet, for at lære placeringen af Hesperidernes gyldne æbler-den ældre guddom erstattes af hans kraftige, unge barnebarn som wrestrestler.

Pseudo-Apollodorus, biblioteket 2. 114 (trans. Aldrich) (græsk mythographer C2nd A. D.) :
” Nymphai (Nymfer), der var døtre af Zeus og Themis . . . viste ham Nereus., Herakles greb ham, da han lå og sov, og bandt ham fast, da Nereus forvandlede sig til alle mulige former; han lod ham ikke løs, før Nereus fortalte ham, hvor æblerne og Hesperiderne var.”

TRITON GUD AF SØEN TRITONIS & THE ARGONAUTS

Triton med conch-shell trompet, Græsk-Romersk mosaik, Bardo National Museum

Pindar, Pythiske Ode 4. 19 ff (trans. Con )ay) (græsk lyrisk C5. f. kr.,) :
” Et tegn, der var at fortælle, at Thera skal bevise, mor til de store byer, når de springer fra bov, hvor Søen Tritonis hælder til havet, Euphemos (Euphemus) tog den gave, token af en vært, venskab, fra en gud i jordisk skikkelse ho gav en klump af jorden; og fra i veiret, for at markere tegn, et tordenskrald lød fra Zeus, far, søn af Kronos (Kronos).Dette hændte saa, som vi paa vort skib hang det Bron anchore-flukede anker . . . når vi i tolv dage havde transporteret fra Okeanos (Oceanus )over jordens ørken bakker vores gode skibsskrog. . .,
Så kom til os, at denne guddom, helt alene, klædt i noble antydning af en mand med ærbødig leje, og med venlige tale, gjorde at behandle os med en venlig hilsen–disse ord, som en mand af god hensigt taler for at indbyde den fremmede nyligt kommet til at dele hans bord, og byder dem først velkommen. Alligevel kaldte den kære bøn om vores hjemrejse til os og forbød vores ophold., Hans navn han gav, Eurypylos (Eurypylos), siger han var søn af den udødelige indehaveren af jorden, Endosider ; han så time hastværk at være væk, og straks stoppede han og greb en klump ved siden af sin fod og i sin højre hånd tilbudt gave venskab. Og, for han følte ingen mistro, Eufemos lept til kysten og greb sin udstrakte hånd, og tog jorden, det tegn på himlens vilje. Men nu lærer jeg, at det er tabt, skyllet ned, da aftenen faldt fra skibets dæk, for at vandre på havets mørke glatte tidevand med havsprayen., Mange gange, ja, jeg opkræve til tjener-mænd, der lette vores slid til at se det godt; men de glemte. Således spildes nu det dødløse frø af Libyens vidt udbredte sletter på denne ø, e ‘ er den rette tid. For havde den prins, søn af rytterens gud Poseidon . . .
Euphemos kommer til holy Tainaros (Taenarum) og kaster det frø, hvor kløvet jord åbner for helvede, så havde hans Sønner i fjerde generation beslaglagt med Danai dette brede fastland. Thi fra den mægtige Sparta og Argos’ Bugt og fra Mykenai (Mykene) skal Folkene rejse sig og flytte fra deres bolig., Men nu Eufemos, tager fra en race en fremmed kvinder en til at være hans brud, skal finde en udvalgt race. Og de skal komme til at ære guderne, til denne ø, når de skal avle en mand født til at være herre over disse mørke tågede sletter. Og på en kommende dag, denne mand skal træde stien ned til Helligdommen Pytho og Phoibos (Phoebus) . . . skal tale til ham hans orakel, proklamerede, at han skal bringe en mægtig vært i skibe til de rige land Neilos (Nilen) precinct af søn af Kronos .”

Herodotus, historie 4. 179. 1 (trans. Godley) (den græske historiker C5th B.,C.):
” følgende historie fortælles også: det siges, at Jason, da Argo var blevet bygget ved foden af Pelion, satte ombord udover en hekatomb et Bron tripestativ og satte sig for at sejle rundt på Peloponnes for at gå til Delphoi (Delphi). Men da han var ved Malea, fangede en nordenvind ham og førte ham bort til Libyen; og før han så land, kom han til tritonernes sø. Der, mens han endnu ikke kunne finde nogen vej ud, viste Triton sig for ham og bad Jason om at give ham stativet og lovede at vise sejlerne kanalen og sende dem på vej uskadt., Jason gjorde, og Triton derefter viste dem kanalen ud i vandkanten og sæt stativet i hans eget tempel; men første gang han profeterede over det, erklære hele sagen til Jason ‘s kammerater: nemlig, at der bør enhver efterkommer af Argo’ s besætning tage væk stativ, så en hundrede græske byer ville blive grundlagt på bredden af Tritonian søen. Hør dette (det siges) det libyske folk i landet skjulte stativet.”

Triton og Hippocamp, Græsk-Romersk mosaik fra Antiokia C2nd-3. A. D.,, Hatay Arkæologi Museum

i Mordet Rhodius, Argonautica 4. 1548-1623 (trans. Rieu) (græsk episk C3rd f.kr.):
” Orpheus foreslog, at de skulle bringe det store stativ ud, som Apollon havde givet Iason (Jason) og tilbyde det til landets Guder, som således kunne blive induceret til at hjælpe dem på vej. Så gik de i land; og ikke så snart havde de rejst stativet, end den store Gud Triton viste sig for dem, i form af en ung mand., Han tog en jordklods op og holdt den ud til dem ved at byde Dem velkommen og sagde: ‘Tag imod denne gave, mine venner. Her og nu har jeg ingen bedre en til at byde fremmede som dig velkommen. Men hvis du har mistet din orientering, som mange rejsende i fremmede dele, og ønsker at krydse Det Libyske Hav, vil jeg være din guide. Min far Poseidon har lært mig alle sine hemmeligheder, og jeg er kongen af denne kyst. Du har måske hørt om mig, selvom du bor så langt væk-Eurypylos (Eurypylos), født i Libyen, landet med vilde dyr.,’
Euphemos (Euphemus) holdt med glæde hånden ud for klodsen og sagde : ‘Min Herre, hvis du ved noget om det minoiske Hav og Peloponnes (Peloponnes), beder vi dig om at fortælle os. Langt fra meningen med at komme her, blev vi drevet i land på grænsen af dit land af en kraftig storm. Så hejste vi vores skib, og for al hendes vægt, bar hende over land, indtil vi kom til denne lagune. Og nej, vi har ingen ID.om, hvordan man kommer ud af det og når Pelops land.’
Triton, strækker sin hånd, pegede på det fjerne hav og den dybe mund af lagunen., Samtidig forklarede han: ‘det er udløbet til havet; det glatte, mørke vand markerer det dybeste sted. Men på begge sider af det er strande, hvor rullerne går i stykker-du kan se skummet herfra-og fair .ayen imellem dem er en smal. Det tåge Hav ud over det strækker sig herfra til Det Hellige Land Pelops, på den anden side af Kreta (Kreta). Når du er ude i det fri, holde jorden på din højre og knus kysten, så længe det løber nord. Men når det trender mod dig og derefter falder væk, kan du sikkert forlade det på det punkt, hvor det rager og sejler lige videre., En glad rejse derefter! Og hvis arbejdet er tungt, lad det ikke forstyrre dig. Unge lemmer bør ikke gøre indsigelse mod slid.’
således opmuntret af den venlige Gud Argonauterne indledt på en gang. De var fast besluttet på at flygte fra lagunen ved at ro og skibet smedet fremad under deres ivrige hænder. I mellemtiden tog Triton det tunge stativ op og gik i vandet. De så ham træde ind; men i et øjeblik var han forsvundet, ganske tæt på dem, stativ og det hele. Men deres hjerter blev varmet. De følte, at en af de velsignede var kommet til dem og bragte held og lykke., De opfordrede Iason til at dræbe det bedste af deres får og holde det ud til Gud med lovprisningsord. Iason hurtigt valgt en, løftede den op, og dræbte den over agterstavnen, at bede i disse ord : “Gud af havet, og der viste sig for os på bredden af disse farvande, om Damerne i Saltlage ved du så, at over havet-underligt, Triton, eller som Phorkys (Phorcys), eller som Nereus, være imødekommende og give os den glade tilbage, som vi ønsker.’
da han bad, skar han offerets hals og kastede den i vandet fra agterstavnen., Hvorpå guden kom frem fra Dybet, ikke længere i forklædning, men i sin egen sande form, og greb stammen af deres hule skib trak hende videre mod det åbne hav. Så gør en mand trav sammen ved siden af en hurtig hest griping hans buskede manke, som han bringer ham i at race i den store arena, og intet tilbageholdne, hesten går med ham, kastede sit hoved i stolthed og gør skum-nistret smule ring ud, som han champs det i hans kæber til denne side, og at.,Kroppen af gud, for-og bagside, fra kronen af sit hoved, at hans talje og mave, blev præcis som de andre udødelige; men fra hofterne og ned, han var et monster dyb, med to lange haler, der hver ender i et par buede flukes formet som halvmåne. Med spins af disse to haler han fastsurret overfladen af vandet, og så bragte Argo til det åbne hav, hvor han lancerede hende på vej. Så sank han ned i afgrunden, og Argonauterne råbte i Undren over det ærefrygtindgydende syn.De tilbragte den dag på land., Havnen der bærer Argos navn, og der er tegn på hendes ophold, herunder altre til Poseidon og Triton. Ved daggry spredte de sejlet og løb foran vestvinden og holdt altid Ørkenen til højre.”

Double-tailed Triton, græske mosaik C2nd B. C., Sparta Arkæologiske Museum

i Mordet Rhodius, Argonautica 4. 1734 ff:
” han drømte, at han holdt til sit bryst klump jord, som guden havde givet ham og diede det med strømme af hvid mælk., Klumpen, lille som den var, blev til en kvinde af jomfruelig udseende; og i en adgang til lidenskab lå han hos hende. Da gerningen var færdig, følte han anger-hun havde været Jomfru, og han havde selv diet hende. Men hun trøstede ham, siger med blid stemme: ‘min ven, jeg er af Triton og amme dine børn; ingen dødelig pige, men en datter af Triton og Libyen. Giv mig et hjem med Nereus ‘ Døtre (Nereiderne) i havet nær Anaphe, og jeg vil dukke op igen i dagens lys i tide for at byde dine efterkommere velkommen.,’
Euphemos, efter at have begået sin drøm til minde, fortalte det til Iason (Jason). Drømmen mindede Iason om et orakel af Apollons selv og udbrød: ‘min ædle ven, du er markeret til stor berømmelse! Når du har kastet denne klump jord i havet, guderne vil gøre en ø af det, og der dine børns børn skal leve. Triton modtog dig som en ven med dette lille stykke Libysk jord. Det var Triton og ingen anden gud, der mødte os og gav dig dette.’
Euphemos hørte Iasons Profeti med glæde og gjorde den ikke ugyldig., Han kastede klumpen ind i havets dybder, og der voksede op fra den en ø kaldet Kalliste (Calliste), hans efterkommers hellige Sygeplejerske.”

Lycophron, Ale .andra 886 ff (trans. Mair) (græsk digter C3rd B. C.) :
“, hvor Triton, efterkommer af Nereus , den Kolkhian (Colchian) kvinde gav som en gave bred blanding-skål udvirket af guld, for at han viste dem den farbare vej, hvorved Tiphys skal guide gennem de smalle rev sit skib i ubeskadiget stand., Og den T .y-formede Gud, Søn af havet, erklærer, at grækerne skal opnå landets suverænitet, når det pastorale folk i Libyen skal tage fra deres fædreland og give et Hellen den hjemvendte gave.”

Diodorus Siculus, historiens Bibliotek 4. 56. 6 (trans. Oldfather) (græsk historiker C1st f. kr .,) :
“, Når de blev drevet af vind til Syrtes og havde lært fra Triton, som var konge af Libyen på det tidspunkt, af den særegne natur i havet der, på flugt sikkert ud af den fare, de præsenterede ham med bronze-stativ, der blev indskrevet med gamle tegn og stod indtil snarere den seneste tid blandt folk af Euhesperis .”

Statius, Thebaid 5. 705 ff:
” højt på sin vogn kommer herskeren over det dybe, og TYY-formet Triton svømning ved de skummende hovedtøj giver signal vidt og bredt til den aftagende hoved; Thetis er glat igen, og bakker og kyster dukker op.,”