de DONIS, statut. Navnet på en engelsk statut bestod 13 Ed .d. I. c. 1, hvis virkelige design var at indføre Evigheder og styrke barons magt. 6 Co. 40 a; Co. Litt. 21; Bac. Ab. Godser i Hale, i prin.
lov, statut. Lovgiverens skriftlige vilje, højtideligt udtrykt i henhold til de former, der er foreskrevet i forfatningen; en lovgivers handling. Se Statutten.
statut., Lovgiverens skriftlige vilje, højtideligt udtrykt i henhold til de former, der er foreskrevet i forfatningen; en lovgivers handling.
2. Dette ord bruges i modsætning til den fælles lov. Vedtægter erhverve deres kraft fra tidspunktet for deres passage, medmindre andet er fastsat. 7 hvede. R. 104: 1 Gal. R. 62.
3. Det er en generel regel, at når bestemmelsen i en statut er generel, er alt, hvad der er nødvendigt for at gøre en sådan bestemmelse effektiv, leveret af den fælles lov; Co. Litt. 235; 2 Inst. 222; Bac. Ab. h.t., B; og når en magt, der er givet ved lov, alt hvad der er nødvendigt for at gøre det effectual er givet ved implikation: quando le aliquid concedit, concedere videtur et pe-id quod devenitur ad aliud. 12 Co. 130, 131 2 Inst. 306.
4. Vedtægter er af flere slags; nemlig, offentlige eller private. 1. Offentlige vedtægter er dem, som dommerne vil tage varsel uden indlæg; som, dem, der vedrører alle officerer i almindelighed; handlinger vedrørende handel i almindelighed eller en bestemt handel; handlinger vedrørende alle personer generelt. 2., Private retsakter er dem, som dommerne ikke vil tage varsel, uden processkrift, som kun vedrører en bestemt art, eller en person, som fungerer i relation til et bestemt sted, eller flere bestemte steder, eller til en eller flere bestemte amter. Private vedtægter kan offentliggøres ved at blive erklæret af lovgiveren. Bac. Ab. h. t. F; 1 Bl. Com. 85. Deklaratorisk eller afhjælpende. 1. En deklaratorisk statut er en, der vedtages for at sætte en stopper for en tvivl om, hvad den fælles lov er, og som erklærer, hvad den er, og har nogensinde været. 2., Afhjælpende vedtægter er dem, der er lavet til at levere sådanne mangler, og abridge sådanne overflødigheder i den fælles lov, som måske er blevet opdaget. 1 Bl. Com. 86. Disse afhjælpende vedtægter er selv opdelt i udvidelse af vedtægter, hvorved den fælles lov gøres mere omfattende og udvidet end den var før; og i begrænsningsbestemmelser, hvorved den indsnævres til det, der er retfærdigt og korrekt. Udtrykket afhjælpende statut anvendes også på de handlinger, der giver den skadede part et middel, og i nogle henseender er disse vedtægter straffende. Esp. Pen. Retsakt. 1.
6. Midlertidig eller evig., 1. En midlertidig statut er en, der er begrænset i dens varighed på tidspunktet for dens vedtagelse. Den fortsætter i kraft, indtil tidspunktet for dens begrænsning er udløbet, medmindre den tidligere ophæves. 2. En evig statut er en for fortsættelsen af hvilken der ikke er nogen begrænset tid, selvom det ikke udtrykkeligt erklæres at være sådan. Hvis en statut, der ikke i sig selv indeholdt nogen begrænsning, imidlertid skal styres af en anden, der kun er midlertidig, vil førstnævnte også være midlertidig og afhængig af sidstnævnte. Bac. Ab. h.T. D.
7. Bekræftende eller negativt. 1., En bekræftende statut er en, der vedtages bekræftende vilkår; en sådan statut fjerner ikke den fælles lov. Hvis, for eksempel, en vedtægt uden negative ord, erklærer, at når visse forudsætninger skal være opfyldt, gerninger, skal have bevis for en vis effekt, vil dette ikke forhindre, at de bliver brugt som bevis, selv om de forudsætninger, ikke har været overholdt, på samme måde som de måske har været før statutten blev vedtaget. 2 Cain. R. 169. 2., En negativ statut er en, der udtrykkes negativt, og kontrollerer således den fælles lov, at den ikke har nogen kraft i modsætning til statutten. Bro. Parl. pl. 72; Bac. Ab. h. t. G.
8. Strafferetlige vedtægter er dem, der beordrer eller forbyder en ting under en bestemt straf. Esp. Pen. Handlinger, 5 Bac. Ab. h. t. i, 9. Vide, generelt, Bac. Ab. h. T.; Com. Grave. Parlamentet; Vin. Ab. Dane ‘ s Ab. Indeks, h. t.; gældsbevis. Pr. Indeks, h. t.; 1 Kent, DK. 447-459; Barrington om vedtægterne, Bosca.. på pennen. Stati.; Esp. om straffeforanstaltninger og vedtægter.
9., Blandt de civile, udtrykket statut anvendes generelt på alle slags love og regler; enhver lovbestemmelse, der ordinerer, tillader, eller forbyder noget, er en statut uden at overveje, fra hvilken kilde den opstår. Nogle gange bruges ordet i modsætning til den kejserlige romerske lov, som som eminence kalder civile den fælles lov. De deler vedtægter i tre klasser, personlig, ægte og blandet.
10., Personlige vedtægter er dem, der hovedsagelig har til deres formål personen, og behandler ejendom kun tilfældigt; sådanne er dem, der betragter fødsel, legitimitet, frihed, kampen for at indføre jakkesæt, flertal med hensyn til alder, manglende evne til at indgå kontrakt, at gøre en vilje, at påberåbe sig personligt, og lignende. En personlig statut er universel i sin drift og gælder overalt.
11., Reelle vedtægter er dem, der hovedsageligt har til deres formål, ejendom, og som ikke taler om personer, undtagen i forhold til ejendom; sådanne er dem, der vedrører dispositionen, som man kan gøre af sin ejendom enten levende eller ved testamente. En reel statut, i modsætning til en personlig, er begrænset i sin drift til oprindelseslandet.
12. Blandede vedtægter er dem, der straks vedrører både personer og ejendom. Men i denne forstand er næsten alle Vedtægter blandede, der er næppe nogen lov i forhold til personer, som ikke på samme tid vedrører ting. Vide Merl. Repert., mot Statut; Poth. Cout. d ‘ Orleans, ch. 1; 17 Martin ‘s Rep. 569-589; Story’ s Confl. af Love, sek. 12 FF.; Bouv. Inst. Inde., h. t.
Skriv et svar