På årsdagen for Velázquez ‘ s fødsel, vi ser på sammensætningen og teknikker, der anvendes i hans mest berømte maleri
familieportrætter ofte ikke er de mest spændende billeder at kigge på, eller tage., Dog, den Gamle spanske Mester Diego Rodríguez de Silva y Velázquez, der blev født på denne dag, 6 juni, 1599, formået at vende en ganske ejendommelig husstand portræt i en af de mest elskede og mest analyserede malerier i den vestlige kunsthistorie.
“Et af de mest berømte og kontroversielle kunstværker af alle tid, Las Meninas (Maids of Honour) er betragtet som en dialog mellem kunstner og beskuer, med sin dobbelt spejl-billeder og overfladisk penselstrøg, der bringer hver figur og objekt i rummet til livet,” forklarer vores bog, 30.000 År af Kunst., “Malere er så forskellige som Goya, Manet, Sargent og Picasso er blevet inspireret til at oprette kopier og tilpasninger efter Velázquez’ s mesterværk.”
“Den Infanta Margarita af Spanien står mellem hendes to tjenestepiger, ære, Doña Isabel de Velasco, og Doña María Augustina Sarmiento, der curtsies til den lille prinsesse, som hun tilbyder hende et bægerglas med vand. Til højre står to dværge, Mari-Bárbola og Nicolás de Pertusato, den sidste af dem forsigtigt skubber en sovende bull mastiff med sin fod, så at hunden vil deltage til sin herre og frue, kong Philip IV af Spanien og Dronning Mariana., Kongen og dronningen reflekteres i et spejl bagerst i rummet, når de står under et rødt gardin og poserer for hofkunstneren, vel.. .ue. selv.
Malere havde arbejdet med spejle før, og indgår selv i deres billeder. Så hvad er meningen bag La Meninas, og hvad gør det så specielt?, Der er ikke noget klart svar, men i sin bog The Story of Art antyder EH Gombrich, at i dette mesterværk “vel.. .ue. har arresteret et rigtigt øjeblik længe før kameraets opfindelse. Måske blev prinsessen bragt i den kongelige tilstedeværelse for at lindre kedsomheden ved mødet, og Kongen eller dronningen bemærkede til Vel.. .ue., at her var et værdigt emne for hans børste,” forklarer Gombrich. “De ord, der tales af suverænen, behandles altid som en kommando, og derfor skylder vi muligvis dette mesterværk til et forbipasserende ønske, kun vel.. .ue. var i stand til at blive til virkelighed.”
Skriv et svar